Mulighederne i formspændt træ har igennem årene inspireret mange designere – og det ikke uden resultat. En lang række af verdens bedst kendte møbler er baseret på netop denne teknik.
KVIST INDUSTRIES har forfinet teknikken siden 1966, og leverer i dag komponenter og produkter til et væld af forskellige anvendelsesområder.
Stoleskaller, sæder, rygge, taburetter og møbelstel er at finde blandt de primære produktgrupper, men også udenfor møbelbranchen gør man brug af formspændt træ. Således laver vi eksempelvis også kabinetter til højttalere samt sorteringsbakker til industrielle anlæg.
Mangeårige erfaringer, og en kreativ tilgang til tingene betyder at vi er i stand til at løse selv særdeles "krøllede" opgaver.