FORSIDE     VIRKSOMHEDEN     KOMPETENCER     REFERENCER     NYHEDER     KONTAKT      

 

Massiv træ


 

Møbler i massiv bøgetræ står for mange som rygraden i den stolte danske møbeltradition. KVIST INDUSTRIES´s fabrik i Tarm har i den forbindelse spillet en væsentlig rolle siden den midt i forrige århundrede stod for produktionen af de berømte FDB møbler.

Siden er paletten af produkter og træsorter udvidet betydeligt, og vi arbejder i dag i en lang række træsorter såsom eg, kirsebær, valnød, ahorn, ask og selvfølgelig fortsat bøg.

Vi fremstiller primært færdige møbelstel – produkter hvortil der stilles høje krav til kvalitet og finish. Til at sikre det, har vi en udbygget maskinpark der bl.a. omfatter drejning, kopidrejning, fræsning samt, ikke mindst, dampbøjning. Maskinparken drives af kompetente medarbejdere med mangeårige erfaringer.

At vi har vor egen afdeling for overfladebehandling sikrer fleksibilitet da en lang række af produkterne leveres i flere forskellige varianter – det være sig lakeret, olieret, sæbebehandlet eller bejdset – alt klares under et tag.

I et typisk forløb, producerer og opbevarer vi komponenter, som løbende samles og overfladebehandles – i den takt som vore kunder sælger produkterne. Det betyder stor fleksibilitet og lille lagerbinding for vore kunder.